Hudtyper og ansigtsformer

Er du i tvivl om hvilken hudtype og ansigtsform du har, og vil du vide mere om hvad vores hudlæge og kosmetiske sygeplejerske kigger efter når de vurderer din hud? Så læs mere herunder. 

Hvilke hudtyper findes?

Vi har samlet forskellige beskrivelser af hudtyper, photoaging og photodamage. Disse klassifikations systemer skal betragtes som vejledende.

Klassifikation af hudtyper

På verdensplan klassificeres hudtyper efter Fitzpatrick classification. 

I – Rød/bleg hud. Altid solskoldninger, aldrig brun.

II – Hvid/bleg hud. Oftest solskoldninger, mindre brun end gennemsnittet.

III– oliven/Lys hud. Nogle gange milde solskoldninger, bliver brun svarende til gennemsnittet.

IV – Oliven. Sjældent solskoldninger, bliver oftere brun

V – Brun.Sjældent solskoldninger, Bliver en del brun

VI– Sort. Aldrig solskoldninger, bliver meget brun

Hvad er Glogau Klassifikation?

Bruges til at klassificere photoaging, og kan være god at bruge når
man skal vurdere dybden af kemiske peeling.

Type I “ingen rynker” tidlig photoaging – overfladisk peeling

• Diskrete pigmentforandringer 

• Ingen rue pletter 

• Minimale rynker 

• Aldersgruppe 28-35 

• Minimal eller intet behov for makeup 

• Minimale akne ar

Type III “rynker i hvile” Avanceret photoaging – medium peeling 

• Tydelige pigmenteringer, karsprægninger 

• Synlige rue pletter 

• Rynker i hvile 

• Aldersgruppe 50-65 

• Behov for en del makeup

Type II “rynker ved bevægelse” tidlig/moderat photoaging –  medium peeling

• Tidlige brune pletter 

• Enkelte synlige rue pletter 

• Få rynker, ex. smilerynker 

• Aldersgruppe 35-50 

• Behov for makeup

Type IV “kun rynker” svær photoaging – medium/dyb peeling

• Tidligere solskader og/eller hudkræft 

• En del rue pletter

• Grå-gullig hudtone

• Rynker i hele ansigtet 

• Aldersgruppe 60-75 

• Makeup krakelerer, hvis det påføres

Klassifikation af photo damage

Level 1
Forandringerne er kun lokaliseret til epidermis (overhuden).
Pigmenteringerne er enten fregner eller solpletter, og hudens øverste lag, stratum corneum, er tykkere, som giver en grålig og ru tone.

Level 2
Forandringerne er lokaliseret til overhuden og begyndende i læderhuden (dermis). Level
2 har samme forandringer som I level 1, men pigmenteringerne og den grålige og ru
hudtone er tydeligere på det her niveau. Man kan også have solskader og visdomsvorter.
Der er tydelige rynker, især omkring øjnene og munden

Level 3
Forandringerne er lokaliseret til overhuden og læderhuden. De samme forandringer som I
level 2, men mere markante. Der er omfattende rynker, så huden fremstår læderagtig og
gullig.

Ansigtsformer

Der findes tre typer ansigtsformer. Den konvekse, dvs formen der buler udad. Den lige og den konkave, dvs. formen der buler indad