Radiesse

Ansigtets og hændernes naturlige konturer kan genoprettes, og rynker kan reduceres markant med den semi-permanente filler Radiesse.

Du vil opleve at dit ansigt genvinder volumen, glathed og spændstighed med det samme, og i endnu højere grad over tid.

Du opnår umiddelbart øget volumen og dermed en løftende effekt i det behandlede område ved hjælp af den bløde, formbare gel, som findes i Radiesse.

Samtidig med at du opnår øget volumen i det behandlede område, opnår du en langvarige virkning af behandlingen, fordi hudens egen kollagen produktion stimuleres. Kollagen netværket bliver efterhånden mere stabilt og tæt. Rynker, furer og linjer reduceres markant, og du får et yngre og naturligt smukt udseende. Der foretages med andre ord en ansigtsløftning, uden brug af kniv.

Information om behandlingen

Hvad er Radiesse?

Calcium hydroxylapatite (CaHa) er calcium-baserede mikrosfærer i vandholdige carboxymethylcellulose-bærere. CaHa findes naturligt i vores knogler. Udover den volumegivende effekt, så adskiller CaHa sig fra andre fillers, ved at stimulere produktionen af kroppens naturlige kollagen. Samtidig øges hudens elastinindhold og hudkvalitet, sammenlignet med hyaluronsyre.

Radiesse benyttes til nasolabialefurer, marionette linjer, indfaldne kinder, kæbelinje samt hænder. Det anvendes ikke til læber, tindinge eller under øjnene.

Hvordan foregår en radiesse behandling?

En radiesse behandling starter altid med en forundersøgelse ved en hudlæge.
Ved sådan en forundersøgelse sikres det, at man er rask. Herudover gives information om Radiesse’s virkning og mulige bivirkninger.  Det er også her, man forventningsafstemmer forløbet, og inddrager kundens ønsker og visioner.  

Selve behandlingen foregår som en almindelig fillerbehandling, og er smertefri, når der er lagt lokalbedøvelse. 

Der tages fortrolige før- og efterbilleder til din journal.  

Den volumegivende effekt ses relativ hurtigt, men nok lidt mindre end ved almindelige filler. Til gengæld opbygges effekten over længere tid. Den fulde effekt indtræder over måneder. Hertil varer effekten i op til 12-18 mdr.

Er der bivirkninger?

Oftest forløber en radiesse behandling helt uproblematisk, men der kan opstå bivirkninger. I relationen til indstiksstederne kan der opstå rødme, hævelse og blå mærker. Disse foretager sig i løbet af få timer til få dage. I meget sjældne tilfælde kan der opstå en rødme i huden, som kan vare i flere måneder, eller der kan dannes langvarige bindevævsknuder. Endnu mere sjældent kan nævnes vævskade og i værste tilfælde blindhed, hvis filleren bliver lagt i et blodkar i et af ansigtets vigtige blodkar. CaHa kan ikke opløses på samme måde som hyaluronsyre, men man kan fortynde produktet så tilstrækkelig meget, at det ikke yder en effekt i huden.

Vær særlig opmærksom på

CaHa er synligt på bl.a. røntgenbilleder og MR-skanninger. Det er derfor vigtigt at informere om dette, hvis du skal have foretaget skanninger. Gravide og ammende kvinder behandles ikke. Man har 48-timers betænkningstid, hvis behandlingen er på kosmetisk indikation. Er behandlingen derimod på lægelig indikation, eksempelvis behandling af ar eller strukturelle forandringer, kan behandlingen gives samme dag. Du er altid velkommen til at kontakte klinikken, hvis du har yderligere spørgsmål.