• For mænd
  • Hudlæge
  • Priser
  • Book tid
  • Nygaard+

PRP mod hårtab

Effektiv behandling af hårtab og tyndt hår

PRP (Platelet Rich Plasma) er en effektiv behandling mod hårtab, der fremmer hårfolliklernes funktion og styrker eksisterende hår. Behandlingen kan også stimulere ny hårvækst og er ideel til dem, der ønsker at forebygge hårtab samt opnå mere fyldigt hår i specifikke områder. Det er en naturlig og skånsom løsning.

Læs mere om PRP og hvad du skal forholde dig til

Hvis du ikke er blevet behandlet med PRP mod Hårtab hos Nygaard før, skal du have en forundersøgelse hos en af vores sygeplejersker inden din behandling. Denne skal foregå minimum 48 timer inden behandling.

  • Forundersøgelse

    Min. 48 timer før behandling

  • Behandlingstid

    Ca. 60 min

  • Restitutionstid

    1- 3 dage

  • Resultat

    Efter 3-6 behandlinger

  • Vedligehold

    3-6 måned

Du er i trygge hænder hos os

PRP har i mange år været anvendt mod hårtab

PRP er en udbredt behandling til behandling af hårtab.

PRP (Platelet-Rich Plasma) mod hårtab er en behandling, hvor vi bruger vækstfaktorer fra dit eget blod til at stimulere hårvækst. Processen indebærer, at vi tager en blodprøve og denne centrifugeres for at udvinde plasma, som er rigt på blodplader og vækstfaktorer, som derefter injiceres det i hovedbunden. Disse vækstfaktorer fremmer hårfolliklernes funktion, styrker eksisterende hår og kan stimulere ny hårvækst.

PRP-behandling bruges ofte til arveligt hårtab og andre former for hårudtynding. Den er særlig populær, fordi den har få bivirkninger og udnytter kroppens egne helende mekanismer. Typisk kræves flere behandlinger med 4 ugers mellemrum for optimale resultater, og vedligeholdelsesbehandlinger anbefales for at opretholde effekten.

Effekten varierer fra person til person. Du vil kunne se effekten i løbet af 3 behandlinger og have det fulde resultat efter 6 behandlinger. 

Læs mere Læs mindre

Behandlingsforløbet

Forundersøgelse

Før behandlingen

Inden din første behandling med PRP mod Hårtab, skal du til en konsultation hos en af vores sygeplejersker. Under konsultationen gennemgås dine ønsker til behandlingen. 

Du får til konsultationen mulighed for at stille alle de spørgsmål du måtte have til behandlingen. Udover en grundig kosmetisk vejledning, vil du blive informeret både skriftligt og mundtligt om behandlingen.

Efter konsultationen har du en betænkningstid på minimum 48 timer, inden du kan få foretaget selve behandlingen. 

PRP-under

På behandlingsdagen

Når du møder op til behandling, vil du blive modtaget af en af vores kosmetiske sygeplejersker, som du altid kan kontakte ved spørgsmål efter behandling.

Inden selve behandlingen får du taget en blodprøve, som efterfølgende skal centrifugeres. 

Når plasma er udvundet, laves PRP behandling hvor plasmaet injiceres i hårbunden med en lille nål. 

Vi anbefaler at du på behandlingsdagen er fastende eller undgår at spise fedtholdigt mad inden behandlingen. 

Efter behandlingen

Efter behandlingen kan huden være let lyserød til rød, og kan minde om en let solskoldning. Derudover kan opleves: Tørhed, stramning i huden, rødme, afskalning, ømhed og en varm fornemmelse. Disse symptomer mærkes typisk 1-2 dage efter. Det frarådes at dyrke hård fysisk motion i 24 timer efter behandlingen.

Effekten af behandlingen begynder typisk at kunne ses efter tre behandlinger. Vi anbefaler, at der gives op til 6 behandlinger med ca. 1 måneds mellemrum, for at opnå et optimalt resultat.

Herefter fortsætter resultaterne med at forbedre sig over tid. Det er individuelt hvor ofte der kræves vedligehold, for nogle hår vil det tage 12-18 måneder at vende tilbage til sin oprindelige tilstand. 

Det anbefales generelt at vedligeholde det hver 3-6. måned med en enkel behandling, for at undgå at håret vender tilbage til sin oprindelige tilstand

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have en forundersøgelse inden?

Inden din første behandling med PRP, skal du til en konsultation hos en af vores sygeplejersker. Det er kun inden din 1. behandling at forundersøgelsen er påkrævet, og du kan derefter frit bestille tid til behandling.

Kan jeg få forundersøgelse og behandling samme dag?

Nej – efter forundersøgelsen skal der gå en lovmæssig betænkningstid på minimum 48 timer. Du kan sagtens booke tid til behandling inden du har fået din forundersøgelse, hvis det passer med at behandlingen ligger minimum 48 timer efter forundersøgelsen.

Er forundersøgelsen gratis?

Ja – forundersøgelsen er gratis og uforpligtende 

Gælder min forundersøgelse fra en anden klinik?

Nej – hvis du har fået en PRP forundersøgelse ved en anden klinik, skal du ifølge loven have en ny forundersøgelse hos en af vores sygeplejersker.

Hvor længe holder PRP?

PRP resultaterne fortsætter med at forbedre sig over tid, og varer typisk 1-2 år. 

Behandlingen kan kombineres med finasteride


Du kan spørge din behandler om hvad der vil være den bedste og mest effektive løsning for dig.

Kan alle få PRP?

Behandlingen gives ikke til gravide eller ammende, personer i blodfortyndende behandling, personer med lav blodprocent, personer med diverse trombocytsygdomme, personer med aktiv infektion i området og personer som har eller tidligere har haft hudkræft i området.

Under konsultation vil vores sygeplejersker spørge ind til disse forholdsregler.

Gør en behandling med PRP ondt?

I forbindelse med blodprøvetagning og indstik, vil der være let ubehag/smerte som ved normal blodprøve. 

Priser for PRP

PRP mod hårtab

  • Behandling mod hårtab pr. behandling
    2.500 DKK
  • Pakketilbud med 3 behandlinger
    6.500 DKK
  • Pakketilbud med 5 behandlinger
    8.000 DKK

PRP Behandling af ar

  • Få ar
    2.000 DKK
  • Pakketilbud - få ar 3 behandlinger
    5.000 DKK
  • Pakketilbud - få ar 5 behandlinger
    7.000 DKK

PRP Anti-age og hudfornyelse

  • Anti-age hele ansigtet
    2.500 DKK
  • Pakketilbud - helt ansigt 3 behandlinger
    6.500 DKK
  • Pakketilbud - helt ansigt 5 behandlinger
    8.000 DKK

PAKKETILBUD - PRP Anti-age og hudfornyelse inkl. SkinPen

  • Anti-age hele ansigtet
    3.000 DKK
  • Pakketilbud med 3 behandlinger
    7.500 DKK
  • Pakketilbud med 5 behandlinger
    9.000 DKK