• For mænd
  • Hudlæge
  • Priser
  • Book tid

Rosacea & Karsprængninger

Er du generet af rødme eller karsprængninger? Vi tilbyder effektiv behandling med IPL Nordlys.

Rosacea, karsprængninger og rødme er forskellige hudlidelser, men hos Klinik Nygaard kan vi behandle dem alle med samme effektive behandling. IPL Nordlys er den bedste, sikreste og mest effektive teknologi, der er udviklet til fjernelse af rosacea, karsprængninger og rødme.

Du får en synlig forbedring og reduktion af symptomer allerede efter 1. behandling.

Udover behandling med IPL Nordlys, vejleder vi dig i hudpleje med aktive cremer – der sammen med din behandling gør at du kan slippe af med din rødme. Læs mere om behandlingen herunder, og hvad du skal forholde dig til

  • Forundersøgelse

    Kan ske på behandlingsdag

  • Behandlingstid

    Ca. 20 min

  • Bedøvelse

    Ikke nødvendigt

  • Restitutionstid

    Ca. 1-7 dage

  • Resultat

    Efter 1-3 behandlinger

  • Holdbarhed

    Individuelt

Afspil video om Rosacea og karsprængninger
Afspil video om Rosacea og karsprængninger

Følg Ninette i en behandling med IPL Nordlys

Se hvordan en behandling med IPL foregår, og hør hvad Ninettes oplevelse er ved at komme hos Klinik Nygaard.

Afspil video
Afspil video om Følg Ninette i en behandling med botox

Du er i trygge hænder hos os

Se vores flotte resultater

Rosacea viser sig typisk ved, at de små blodkar i ansigtet meget let udvider sig, og der kommer en vedvarende rødmen i huden.

Rosacea er en kronisk hudsygdom, hvis årsag ikke helt kendes. Forskningen viser dog at man kan være genetisk disponeret for rosacea. Rosacea kan forværres af sol, krydret mad, alkohol og rygning.

For især kvinder, kan det være yderst invaliderende og socialt hæmmende med diffuse rødme på ansigtet, bumser, knopper og karsprængninger. Det er også forekommende at have karsprængninger i ansigtet, eller andre steder på kroppen, uden at have rosacea. Uanset årsagen til karsprængninger kan vi nemt og effekt fjerne dine karsprængninger. Vi kan også fjerne karsprængninger på ben – klik her for at læse om denne behandling.

Symptomer på Rosacea

I de letteste tilfælde vil du få rødme af huden i ansigtet, specielt på kinder og næse. Du kan få små fine tynde røde streger som tegn på udvidede blodkar, såkaldte teleangiektasier. I mere udtalte tilfælde vil du foruden rødme af huden og udvidede små blodkar få betændte røde knopper (papler) og gule knopper (pustler). I svære tilfælde får du også en betændelsesreaktion i huden med røde og gule knopper. Det er typisk, at tilstanden bliver værre, hvis du indtager alkohol, te eller kaffe, krydret mad eller bliver udsat for kulde, sol eller psykisk stress.

Mange med rosacea har gener fra øjnene. Cirka halvdelen vil være generet af rødme af øjnene med irritation, tørhed eller fornemmelse af fremmedlegeme i øjet. Hos ca. hver femte begynder sygdommen med øjensymptomerne, såkaldt okulær rosacea, og først senere sætter sygdommen sig i huden. Ældre mænd kan få vækst af talgkirtlerne på næsen, som bliver fortykket og deform. Dette benævnes rinofyma eller populært “kartoffelnæse”.

Rosacea kan ses som mindre røde misfarvninger i ansigtet, røde edderkoppespindlignende eller større blågrønne karsprængninger på benene. Mange oplever med alderen, at blodkarrene på benene bliver mere tydelige og fremtrædende. Dette kan skyldes aldersbetingede forandringer i karrene, arvelighed, graviditet og motion. Udover at det rent kosmetisk kan være et problem, oplever nogle også forskellige grader af ubehag og smerter i forbindelse med de fremtrædende kar. For mange betyder dette fornyet frihed at kunne droppe den tunge foundation i ansigtet – alt sammen med fornyet selvtillid og velvære.

Læs mere Læs mindre

Behandlingsforløbet

Rosacea-før

Før behandlingen

Før behandlingen med IPL mod karsprængninger eller rosacea skal du sikre at huden ikke er solbrun eller brændt. Området der skal behandles må ikke have fået sollys ca. 30 dage før behandlingen. Brug en høj faktor solcreme, hvis det ikke kan undgås.

På dagen for behandling skal du komme med et rent ansigt, uden makeup.

Du må ikke være i medicinsk behandling med A-vitamin under behandlingen.

Rosacea på behandlingsdagen

På behandlingsdagen

Der laves en forundersøgelse af vores hudsygeplejerske med speciale i laser. Forundersøgelsen kan laves på samme dag som behandlingen. Det sikres at man er rask, og der gives information om den pågældende behandlings virkning.

Før behandlingen påføres ultralydsgel på området der skal behandles, derefter kan behandlingen begynde.

En behandling med IPL Nordlys er mild, men man kan mærke lidt prikken og stikken under behandlingen.

Efter behandlingen

Efter behandlingen kan huden føles varm og være en smule rød. Det fortager sig for det meste efter et par timer. Nogle kan være rødmosset og opleve let hævelse omkring karrene i op til et par dage. Hos nogle kan forekomme små sårskorper på huden, disse skal falde af, af sig selv.

Du må ikke bruge A-vitamin på huden den første uge efter behandlingen.

Du må ikke tage sol i 30 dage efter behandlingen – brug solcreme.

Ofte stillede spørgsmål

Skal jeg have en forundersøgelse inden?

Behandling med IPL indledes altid af en forundersøgelse, der kan laves på samme dag som du skal have behandlingen.

Hvad skal jeg gøre inden behandling med IPL?

Før behandlingen skal du have barberet de pågældende områder hjemmefra.
Du skal undgå lysfølsom medicin, samt sol og aktiv hudpleje inden behandlingen.

Gør en behandling med IPL ondt?

Selve behandlingen er mild, men man kan mærke lidt prikken og stikken under behandlingen. Hvor meget man mærker til behandlingen afhænger af hvilket område der behandles. Efterfølgende kan huden føles varm og være lidt rød.

Kan alle behandles med IPL?

IPL kan anvendes på både mænd og kvinder.
Vi kan behandle alle typer af kar både røde og blå kar. Vi kan behandle kar i alle størrelser samt generel rødme i ansigt, eller andre steder på kroppen.
Du kan ikke blive behandlet med IPL hvis du er gravid, er solbrun eller er på medicin der er lysfølsomt.

Er der bivirkninger ved behandlingen?
Ved alle typer laserbehandlinger kan der forekomme rødme, hævelse som vil aftage i løbet af få timer, til et par dage. Sjældne bivirkninger er pigmentforandringer, ar og infektion.
Skal jeg være særlig opmærksom på noget?

Unge under 18 år, gravide og ammende behandles ikke. Det er vigtigt at man ikke er solbrun op til en behandling, eller tager sol i 30 dage efter efter en behandling, idet risikoen for pigmenteringer øges. Af samme grund anbefales solcreme før, under og efter en laserbehandling. Du må ikke have fået direkte sol på området ca. 30 dage før behandlingen. Inden behandlingen vurderes det om du er solbrun. Er du solbrun, kan vi ikke behandle dig før du er tilbage til din normale hudfarve. Undgå anvendelse af selvbrunende cremer 2 uger før hver behandling.

Hvornår kan jeg forvente et resultat?

Nogle karsprængninger vil forsvinde med det samme, eller lige efter behandlingen. Andre forsvinder i dagene efter behandlingen. 

Hvor mange IPL behandlinger kræver det?

Nogle kan klare sig med en enkelt behandling, og andre skal have op til 3 behandlinger for at fjerne alle karsprængninger. Du skal regne med  1 – 3 behandlinger med ca. 1 måneds mellemrum. 

Priser for behandling med IPL Nordlys

  • Forundersøgelse
    Gratis
  • Enkelte kar
    990 DKK
  • Kinder og næse
    1.500 DKK
  • Hele ansigtet
    1.950 DKK
  • Hals
    1.950 DKK
  • Ansigt og hals
    2.950 DKK
  • Bryst
    1.950 DKK
  • Ansigt, bryst og hals
    3.500 DKK
  • Angiomer, få
    990 DKK
  • Angiomer, mange spredt
    1.800 DKK
  • Angiomer, spredt på hele kroppen
    2.900 DKK
  • Neglesvamp, hænder eller fødder
    2.000 DKK